BORNHOLM - Det er populært at bestille en billig begravelse over nettet, og online-bedemanden BedreBegravelse.dk vil gerne til Bornholm.
Det fortæller Per Holm, ophavsmand til BedreBegravelse.dk.
- Vi dækker desværre ikke Bornholm, da vi ikke har fundet en kvalificeret samarbejdspartner for håndteringen af det praktiske arbejde. Hvis vi kan finde en samarbejdspartner, starter vi straks op, fastslår Per Holm.
BedreBegravelse.dk blev stiftet som et alternativ til de etablerede bedemænd med fysiske forretninger og priser, som gennem de senere år har mødt kraftig kritik for at være alt for høje og uigennemskuelige.
Fuld åbenhed om priserPå BedreBegravelse.dk kan pårørende til en afdød bestille alt fra rustvogn og kiste til gravsten og blomster, og priserne på hjemmesiden er fuldt tilgængelige.
- Jeg kan desværre ikke oplyse, hvor meget vi er billigere end bedemændene på Bornholm, da de ikke skilter med deres priser, som Forbrugerrådet i øvrigt opfordrer dem til.
Vore priser er normalt mellem 5.000 kroner og i værste fald 12.000 kr. lavere end vore konkurrenter for en bisættelse, fortæller Per Holm.
Hos BedreBegravelse.dk laves bestillingen på nettet og BedreBegravelse.dk udfører derefter alle handlingerne på samme måde, som de lokale bedemænd gør.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.