Byggeformand: Vælg en håndværkeruddannelse
Illustrationsfoto

Byggeformand: Vælg en håndværkeruddannelse

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-2-18 - 06:16

RØNNE - Formand for Dansk Byggeri Bornholm Jens Koefoed, mener, at flere af de unge i 9. og 10 klasse bør vælge en en uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen.

De ældste skoleelever vælger ofte gymnasiet og har planer om at læse videre.

- Naturligvis er gymnasiet en god mulighed for mange. Men jeg vil alligevel opfordre de unge og deres forældre til at overveje en uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Her er der mange muligheder for en god faglært uddannelse og et spændende og udfordrende job, siger Jens Koefoed.

Der er brug for flere håndværkere i fremtiden, fordi mange forlader branchen på grund af alder, og der er for få, der søger ind i branchen. Analyser viser, at der kommer til at mangle mindst 200 faglærte håndværkere på Bornholm om få år.

Det skal sammenholdes med, at der i den kommende tid blandt andet skal bygges et nyt museum i Rø og et ældrecenter i Hasle.

- Som håndværker er man med til at bygge noget, som andre får glæde af som huse, veje og havne. Det er da sjovt at kunne sige, at den der flotte og markante bygning, den har jeg været med til at bygge. Eller det hus, som nogle er flyttet ind i, det kender jeg ud og ind, for jeg har bygget noget af det op, siger Jens Koefoed og fortsætter:

- Der er ingen problemer med at få praktikplads inden for byggeriet på Bornholm. Man får løn under uddannelsen. Man får en alsidig uddannelse, som stiller krav til både hoved og hænder.

Der er gode muligheder for efteruddannelse, blive selvstændig eller måske læse videre.

- Der er i alle tilfælde arbejde at få, når man bliver svend, og man får en god løn. Så alt i alt er der mange gode grunde til at vælge en uddannelse som håndværker i stedet for gymnasiet og derved udsætte sit endelige uddannelsesvalg.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Onsdag 1-4-26 - 17:39
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 31-3-26 - 16:06
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 4-4-26 - 11:35
Dødsfald
DØDSFALD Onsdag 1-4-26 - 10:08
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 3-4-26 - 13:01
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 5-4-26 - 00:01 Høje skoleudgifter på Bornholm
NYHEDER 5.4.26 00:01

Høje skoleudgifter på Bornholm

NYHEDER 5.4.26 12:29

Flere unge på Bornholm vælger ungdomsuddannelse

Andel på 89,2 procent placerer øen i den bedste fjerdedel
SPORT 5.4.26 12:20

Foxie Hill slog Årets Hest på Bornholm

Stærk præstation – besejrede sidste års sejrsmaskine Frøns Hjortshøj
NYHEDER 5.4.26 12:03

Høje udgifter til udsatte børn og unge på Bornholm

Over 27.000 kr. pr. barn og ung – blandt de højeste i landet
NYHEDER 5.4.26 10:26

Få SOSU-ansatte på fuldtid på Bornholm

Kun 21,3 procent arbejder fuld tid på ældreområdet
NYHEDER 5.4.26 09:07

BRK har gæld på over 13.000 kr. pr. borger

Langfristet gæld afspejler investeringer og økonomiske forpligtelser
NYHEDER 5.4.26 09:03

Forårsloppemarked i Knudsker Idrætsforening

Klubhuset fyldes med loppefund – overskud går til ungdomsarbejde
NYHEDER 5.4.26 08:58

Højt sygefravær blandt lærere på Bornholm

Med 7,6 procent ligger øen i toppen på landsplan
NYHEDER 5.4.26 02:12

Fald i serviceudgifter pr. borger på Bornholm

Udvikling påvirket af krig, inflation og ændret befolkningstal
NYHEDER 5.4.26 00:43

Socialpædagoger ønsker dialog med politikerne

Vil drøfte arbejdsmiljø, rekruttering og plejefamilier
DØDSFALD 4.4.26 11:35
NAVNE 4.4.26 16:00
NYHEDER 4.4.26 15:57

Fald i overskud hos Max VVS Bornholm

Resultatet næsten halveret, men fortsat sorte tal i Ibsker-virksomhed
SPORT 4.4.26 15:02

Ismael F Boko vandt åbningsløbet på Bornholm

Favoritten levede op til forventningerne i REMA 1000 Åbningsløb
NYHEDER 4.4.26 14:49

Kommunen vil skære i anlægsprojekter

Syv projekter kan blive reduceret eller stoppet – besparelse på op mod 11,5 mio. kr.