En mand findes myrdet på et hotel i Rønne, og kriminalbetjent Morten Jensen må grave dybt for at afsløre sandheden bag mordet, mens julen nærmer sig.

Del 13: En stille konfrontation
Anna Søgaard sad alene i hotellets café med en bog og en kop kaffe, mens regnen prikkede mod de store panoramavinduer. Hun udstrålede en stille elegance med sit mørke hår og sit afslappede, men nøje sammensatte outfit. I begyndelsen af 40’erne kunne hun nemt passere som en forretningsrejsende eller en sofistikeret feriegæst.

Hendes bevægelser var rolige, næsten beregnende, som om hun altid var et skridt foran.
Jensen trådte ind, hans blik fejede hurtigt hen over caféen, indtil det standsede ved hende. Han havde set hende før, men nu, med det han vidste, virkede hendes tilstedeværelse mere end tilfældig. Han gik målrettet hen mod hendes bord.


”Anna Søgaard?” spurgte han med en fast, men høflig tone, da han satte sig overfor hende uden at vente på en invitation.

Anna kiggede op fra sin bog og betragtede ham med et roligt, næsten undersøgende blik. ”Ja, hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte hun, hendes stemme blid men vagtsom.

Jensen lænede sig en anelse frem, hans øjne fastholdt hendes. ”Jeg er kriminalbetjent Morten Jensen. Jeg efterforsker mordet på Erik Madsen. Er det et navn, du genkender?”

Hendes ansigt forblev uforstyrret, men han bemærkede en næsten umærkelig spænding i hendes hænder, der stadig hvilede på bogen. ”Erik Madsen? Nej, jeg har aldrig hørt om ham,” svarede hun og lod en kort pause falde, som om hun overvejede sine ord nøje.


Jensen rykkede sig tættere på bordet, hans stemme blev lavere, men mere insisterende. ”Er du sikker på det? Erik Madsen var involveret i den svindelsag, der ødelagde din familie. Du tjekkede ind på det samme hotel, to dage før han blev myrdet. Er det virkelig et tilfælde?”

Et lille smil gled over hendes læber, men det nåede ikke hendes øjne, der forblev skarpe og kolde. ”Jeg er her på ferie, betjent,” svarede hun uden at blinke. ”Hvis du prøver at antyde, at jeg har noget at gøre med hans død, tager du fejl. Ja, min familie blev ramt af en svindel, men jeg har intet med hans død at gøre.”


Jensen holdt hendes blik, men følte en stigende usikkerhed. Hun var rolig, kontrolleret – næsten for meget. Hendes ord var nøjagtige, men de manglede den indignation, han havde forventet. Der var noget under overfladen, en underliggende følelse, han endnu ikke kunne sætte en finger på.

Han vidste, at han ikke havde nok til at gå videre, men hendes tilstedeværelse her var for påfaldende til at ignorere. Jensen rejste sig langsomt, uden at bryde øjenkontakten. Han kunne ikke bevise noget endnu, men én ting var sikkert: Anna Søgaard var en brik, han måtte holde øje med.

Fortsættes

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.