En mand findes myrdet på et hotel i Rønne, og kriminalbetjent Morten Jensen må grave dybt for at afsløre sandheden bag mordet, mens julen nærmer sig.

Del 23: En fatal konfrontation
Den kolde nat var dødens stille, kun afbrudt af de svage lyde fra julelys, der klirrede i vinden. Jensen stod klar, men han havde ikke forudset, hvor hurtigt situationen ville eskalere. Inden han kunne nå at reagere, trak Niels en kniv frem fra sin frakke. Hans bevægelser var målrettede og aggressive, som en mand drevet til kanten. Han kastede sig mod Anna med et blik, der ikke efterlod nogen tvivl om hans intentioner.

Jensen så det hele som i slowmotion. En del af hans sind analyserede detaljerne – den glinsende kniv, Annas forskrækkede ansigtsudtryk, sneen, der blev sparket op af Niels' hastige skridt – mens hans instinkter tog over. Hans træning, årtiers erfaring og rå beslutsomhed kom i spil på en brøkdel af et sekund.


Anna skreg, hendes stemme fyldte den kolde luft, mens hun forsøgte at kaste sig væk. Hendes fod gled på det isede underlag, og det så ud til, at hun ville falde. Niels, hurtig og ubarmhjertig, var næsten over hende. Jensen vidste, at han ikke havde tid til at tænke.
Med en lynhurtig bevægelse trak han sin pistol og sigtede. Et enkelt skud flænsede luften, og lyden ekkoede mellem bygningerne som en kanon. Kuglen ramte Niels i benet, og han faldt sammen med et skrig af smerte. Kniven gled ud af hans hånd og landede i sneen, hvor den lå som et mørkt varsel.


Jensen sprang frem, pistolen stadig rettet mod Niels. ”Lad værktøjet ligge,” beordrede han skarpt og sparkede kniven væk fra Niels’ rækkevidde. Sneen, der før var uberørt og hvid, blev plettet af blod, mens Niels vred sig, ansigtet fortrukket i smerte. Men hans øjne – de var fyldt med had og en form for mørk, uigennemtrængelig vrede.

Anna stod få skridt væk, hendes krop rystende, som om hendes muskler ikke længere kunne bære hende. Jensen skævede til hende, mens han holdt Niels i skak. ”Er du okay?” spurgte han, hans stemme hård, men med en undertone af bekymring. Anna kunne knap nok nikke. Hendes blik var låst på Niels, der lå hjælpeløs i sneen, men stadig farlig i sin desperation.


Niels vendte sit blik mod Anna, hans stemme en lav, vred mumlen. ”Det her... det er din skyld,” sagde han gennem sammenbidte tænder. ”Hvis du bare havde holdt dig væk…”
Jensen ignorerede Niels’ ord og bøjede sig ned for at lægge håndjern på ham. ”Det er slut,” sagde han roligt, men fast. ”Du er færdig, Niels. Du kan ikke undslippe konsekvenserne af, hvad du har gjort.”


Anna tog endelig et skridt frem, hendes stemme næsten uhørlig. ”Han ville slå mig ihjel,” sagde hun, som om hun stadig prøvede at forstå, hvad der var sket. Hendes blik flakkede mellem Jensen og Niels, før hun til sidst sank sammen på en bænk i nærheden, stadig rystende.

Jensen rettede sig op og så ned på Niels, der lå i sneen, besejret, men med et blik, der stadig brændte. ”Det er overstået,” gentog Jensen, selvom han vidste, at der stadig var meget mere at afsløre, før sagen kunne få sin afslutning.

Fortsættes

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.