En mand findes myrdet på et hotel i Rønne, og kriminalbetjent Morten Jensen må grave dybt for at afsløre sandheden bag mordet, mens julen nærmer sig.

Del 8: Overvågningens afsløringer
Jensen lænede sig frem over overvågningsskærmen, mens han spolede tilbage til de afgørende timer natten før mordet. Lobbyen lå stille og øde, kun svagt oplyst af dæmpede lamper. Klokken nærmede sig midnat, og alt virkede fredeligt. Men så, som ud af ingenting, dukkede en skikkelse op på skærmen.

En mand iført en mørk frakke med hætten trukket op bevægede sig målrettet gennem lobbyen. Hans kropsholdning var afslappet, men der var noget bevidst over hans bevægelser. Han undgik omhyggeligt de lyseste områder af kameraets synsfelt. Uden at tøve forlod han hotellet ad bagindgangen, hans ansigt skjult i skyggerne.


Jensen skruede op for lyden, men der var intet – kun den monotone summen fra overvågningskameraet.

”Hvem er han?” Karin, der stod ved siden af Jensen, talte lavmælt, men der lå en skarphed i hendes stemme. Hun stirrede på skærmen med samme intensitet som Jensen. ”Han er ikke registreret som en af gæsterne. Han er heller ikke blandt personalet.”
Jensen nikkede kort. ”Og tidspunktet, hvor han forlader hotellet, passer ikke med nogen vidneudsagn,” sagde han, mere til sig selv end til Karin.

De lod videoen køre igen, spolede frem og tilbage, forsøgte at finde flere spor. Personen havde været omhyggelig – ingen synlige detaljer, ingen unødvendige bevægelser. Kun det diskrete kig over skulderen, da han nærmede sig udgangen, afslørede, at han vidste, kameraet var der. Hvem han var, og hvorfor han havde sneget sig ud midt om natten, stod hen i det uvisse.


Jensen foldede armene og så længe på skærmen. ”Det her kan være morderen,” sagde han. ”Eller en, der dækker over noget. Men hvorfor passer hans bevægelser ikke med tidslinjen, vi har fået oplyst?”

Karin trak vejret dybt, mens hendes blik forblev fast rettet på optagelsen. ”Måske er han en brik, vi ikke har lagt mærke til før. En, der ikke vil have, vi ved, han var her. Men hvad lavede han så, før han forlod hotellet?”


Jensen gik væk fra skærmen og tog et skridt tilbage, som om afstanden kunne give ham en ny vinkel på situationen. ”Vi indkalder hotellets personale igen,” sagde han bestemt. ”Der må være nogen, der har set ham. En vagt, en rengøringsassistent, nogen.”

Han betragtede skærmen endnu en gang, som om manden ville afsløre sine hemmeligheder, hvis Jensen stirrede længe nok. Hvem var han? Hvorfor havde han sneget sig ud? Og kunne denne mystiske skikkelse være nøglen til mordgåden? Én ting vidste Jensen med sikkerhed: svarene gemte sig i detaljerne – og han ville finde dem.

Fortsættes

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.