ALLINGE – Allinge-Sandvig Gymnastikforening har foreløbig solgt 1.400 billetter til Nytårskoncerterne i Bornholms Idræts- & Kulturcenter i Allinge.
Søren Pilmark og Annette Heick er på plakaten, når de to koncerter afvikles lørdag, 20. januar og søndag, 21. januar. ASG håber at kunne sælge lige så godt som i år, hvor der blev solgt næsten 1.800 billetter.
- Vi har solgt ca. 800 til lørdagen og 600 søndagen, men vi har plads til 850 begge dage, fortæller Lars Christiansen fra ASG.
Foruden Søren Pilmark og Annette Heick medvirker kapelmester Henrik Krogsgaard sammen med Promenadeorkesteret og de to unge solister Vibeke Kristensen og Bo Kristian Jensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.