NEXØ - Martin Andersen Nexøs Mindestuer i Nexø havde forleden besøg af cand.mag. Jens Anker Jørgensen, der gennem Nexøs erindringer fortalte om dennes udvikling.

Overskriften for Jens Anker Jørgensens foredrag var ”selvbiografien som genre med særligt henblik på Nexøs erindringer”.

Vi hørte først nogle betragtninger om teologen Augustin af Hippo, der i 400-tallet var den første selvbiografi med sine ”bekendelser”, hvori han skrev om alle sine fejltagelser, sine laster og sine synder.

Bekendelser kaldte også den schweiziske filosof Jean-Jacques Rosseau sine åbenhjertige erindringer i 1700-tallet. Han mente, at bekendelser og erindringer have noget af skriftemålets hellighed over sig.

Karen Blixen skrev engang om en mand, der drømte en forvirret drøm om en stork, der fløj rundt. Da han stod op, tegnede han dens rute, og tegningen kom til at ligne en stork.


Skrev sine erindringer
Efter sine noveller og romaner begyndte Nexø at skrive på sine erindringer, fordelt på de fire afsnit “Et lille Kræ”, “Under aaben Himmel”, “For Lud og koldt Vand” og “Vejs ende”.

M.A.N. var i skomagerlære, men noget kaldte. Lykken havde noget for med ham, mente han, måtte række en hjælpende hånd. Altså ikke noget med en gud, men dog var der højere magter på spil. Lykken rørte hans pande, tog ham ved hånden.


Flere sygdomsperioder
Under flere sygdomsperioder var han overladt til sig selv, hvilket udviklede hans selverkendelse. Han søgte afklaring og harmoni for det, der huserede i hans hoved. Han sammenlignede det indre i sit hoved med, hvis man puttede en hund, en kat og et pindsvin ned i en sæk og samtidig havde to meget forskellige forældre. Den fordrukne og voldelige far kunne han ikke tage som forbillede, hans mor derimod var sød og når hun smilede, lyste alting op for ham. Han havde også mødt andre gode kvinder.

Nyere selvbiografier er omtalt som udviklingsprocesser, og det var det også for Martin Andersen Nexø. Skønt det ikke umiddelbart er hans erindringer, vi læser i hans fire bøger. Kom der så en stork ud af det?
- På sine ældre dage skrev han, at han hellere ville have legemligt arbejde end åndeligt og litterært. Åndsarbejderen forklædte sig som handyman, sagde Jens Anker Jørgensen, der sluttede:

- Det han ikke ville være til sidst, var stærkere end mennesket. For når vi er færdige med at læse hans erindringer, er det en digterbiografi, vi har læst.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.