Blodige snemænd i Rønne Bio
Foto fra filmen

Blodige snemænd i Rønne Bio

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 10-10-17 - 19:31

RØNNE – Rønne Bio har torsdag Danmarkspremiere på den engelske thriller ”Snemanden”, som foregår i Oslo.

Vicekommissær Harry Hole efterforsker en række koldblodige mord, der altid falder på snefulde dage. Da en kvinde forsvinder, får det ham til at frygte, at en seriemorder er aktiv igen.

Med hjælp fra en yderst begavet politiaspirant, Katrine Bratt begynder han at forbinde en række gamle, uopklarede sager med den nye i forsøget på at komme den bestialske morder i forkøbet inden næste snefald.

Sammen indleder de en intens jagt på en seriemorder, der går efter kvinder med børn og altid efterlader sig et skrækindjagende visitkort i form af en blodig snemand.

”Snemanden” er baseret på norske Jo Nesbøs syvende krimi i bestsellerserien om den kaotiske enspænder Harry Hole.

I rollen som den upopulære kriminalbetjent ses Michael Fassbender, der får selskab af svenske Rebecca Ferguson og danske David Dencik.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU