BORNHOLM - Kirkeforskere har rejst tvivl om, hvorvidt de bornholmske rundkirker var forsvarsanlæg og ment, at de næppe har været benyttet som tilflugtsborge i middelalderen.

Tykke mure har været et argument for, at de skulle være gode til at beskytte folk, men også andre kirketyper fra dengang har tykke mure.

Adskillige har henvist til Gravkirken i Jerusalem og andre centralbygninger, når en rundkirke eller mangekantet kirke er blevet omtalt. Nogle europæiske centralkirker er tydeligvis inspireret derfra, og mens nogen af de kirkers bygherrer er kendt, mangler der skriftlige kilder til kirkerne på Bornholm.


Aktuelle dateringer peger dog på, at de må være opført under ærkebiskopperne Eskil og Absalon; nogen måske under ærkebiskop Asser. Planlægningen af kirkernes placering, og skytshelgener kan dog være besluttet længe før, men det har vi heller ingen kilder til, kun en antydning i en saga af, at her var én eller flere kirker i Knud den Helliges regeringstid (1080-1086).


Forladt teori om forsvar
I en artikel* undersøger Jes Wienberg de nordiske rundkirker og deres flertydige funktion – både religiøs og militær. Han inkluderer en rekonstruktionstegning (af Charles Christensen, 1940), der viser Nylars som en forsvarskirke: en treetagers forsvarsenhed med øverste etage som kampplatform for at modstå sørøverangreb på Bornholm.

Ved senere undersøgelser har det dog ikke været muligt at eftervise de installationer, som Christensen mente kunne have været på kirken, og på andre kirker. Wienberg fortæller, hvordan teorien om forsvarskirker på Bornholm og i Danmark mest har været fremme i urolige tider.

Vanskeligheden ved at afgøre, om de flerfunktionelle kirker egentlig er befæstede eller ej, kan have sin baggrund i en bevidst arkitektonisk flertydighed. Nylars skulle ligne en borg. men ikke fungere som en borg.

* Østersøens flertydige kirker (2003).


Flerfunktionel kirkes datering
Nylars beskrives dog af Wienberg som en treetagers rundkirke med tydelig forstærkning og forsvarsfunktion i middelalderen: Nylars kirke har været kirke, magasin og fæstning på én og samme gang. En romansk rundkirke blev fra begyndelsen opført som et hus med flere funktioner under samme tag: Nederst et kirkerum. Derover et magasin og øverst en skyttegang med udsigt over land og hav."


Den drokonologiske dateringer har gjort det muligt at lave en periodisere ændrede stenkirker i Møre på Øland, og den kan teoretisk også gælde Bornholm, hvor kirker også gennemgik ændringer, men hvor vi mangler sikre dateringer: Periode I, ca. 1100-1170: "Normale kirker" Periode II, ca. 1170-1240: Flerfunktionelle kirker dels fra begyndelsen, dels ved ombygning. Periode III, ca. 1240-1340: Flerfunktionelle kirker befæstes, dels fra begyndelsen, dels ved ombygning.

Med baggrund i ovenstående og en mønt, som er fundet i Nylars Kirke, er den senere foreslået opført omkring 1200.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.