Det enkelte øjeblik er aldrig sit eget
Anders Haahr fortæller, i baggrunden tv-billede af Serena Williams, der trøster vinderen Naomi Osaka, som blev ked af al den buhen, der var imod Serena.

Det enkelte øjeblik er aldrig sit eget

AF JAN ESKILDSEN / Søndag 17-9-23 - 22:00

NEXØ - Mange har i tidens løb brugt mange timer på at se tennis i fjernsynet, hvis man da ikke er taget hen, hvor kampen foregår for at være på tæt hold af begivenheden.
Jeg tager næppe pennen for fuld, når jeg skriver at alle kender søstrene Venus og Serena Williams på grund af deres storslåede resultater. Serena Williams anses for at være en af de største tennisspillere i tidens løb, og der er skrevet mange spaltemeter om hendes store sejre, herunder 23 Grand Slam-titler i damesingle og mange andre sejre.


En kompliceret sag
Anders Haahr Rasmussens foredrag ved Litteraturmødet i Nexø søndag formiddag byggede på hans bog ’Al den vrede – Serena Williams i en hvid verden’, og tilhørerne fik meget at vide om de brogede forhold bag søstrene Williams og deres successer i tennisverdenen. Han er journalist, forfatter og kommenterer tennis på tv og i andre medier.

Ved US Open i 2018 tabte hun i finalen til japaneren Naomi Osaka. Under finalekampen modtog Williams tre straffe. Dommeren havde bemærket et tegn fra Williams træner, og det er forbudt at signalere til sin spiller, hvorfor det kostede et strafpoint.


Det endte galt, hvorfor?
Serena sagde til dommeren, at hun ikke vidste om det og at hun ikke snød, men for at vinde, hun ville hellere tabe. Efter en ny fejl smadrede hun sin ketsjer i jorden. Hun sagde så til dommeren, at han skyldte hende en undskyldning, jeg har aldrig snydt i mit liv. Senere var der en diskussion mellem Serena og dommeren, hvor hun kaldte ham både løgner og tyv, da han havde frataget hende et part.

Der blev buhet af hendes og hendes adfærd blev i medier betegnet som skandaløsopførsel af en dårlig taber.


Årsag og virkning
Men det enkelte øjeblik var ikke kun sit eget – man skal kende til hendes opvækst og baggrund for at indse, hvilket pres hun har været udsat for som barn og ung, hvad hun blev presset til og hvad hun havde måttet affinde sig med af racistiske og sexistiske udsagn.

Søstrenes far, Richard Williams, der selv havde været udsat for nedværdigende behandling på grund af sin hudfarve, besluttede sig for, at han ville gøre sine døtre til tennisstjerner, så der kunne tjenes masser af penge. Det skete, da han havde set
Han forlod sin første hustru og deres fem børn og med sin nye kone fik han Venus og Serena. Derpå skrev han en plan på 85 sider og gav tennis lektioner til Venus og Serena, fra de var fire et halvt. I 1995 trak han dem ud af et tennisakademi for selv at træne dem, og i løbet af få år begyndte de at vinde stort.

Det er blevet sagt, at Richard Williams overværede Virginia Ruzicis sejr i 1980 og hendes store pengepræmie ved en turnering i Salt Lake City. Han blev inspireret af den triumf og præmiepenge, og ville derfor have at døtrene lærte at spille tennis.


Iboende stædighed
Hun skal have sagt, at hun kæmpede for kvinders rettigheder og ligestilling, så når hun mistede et tennisparti i den omtalte finale, virkede det sexistisk for hende.
Haahr Rasmussen fortalte, at Serena havde en iboende og ubændig trang til at vinde. For enhver pris, selv når der i familiens kreds blev spillet brætspil eller lignende, hvor hun snød for at vinde. Så der er flere sider af historien om hende.

Det enkelte øjeblik, hvor hun kastede ketsjeren i jorden skal ikke ses alene, men på baggrund af, hvad der var gået forud.

Ingen tvivl om, at der i årevis var et stort og forskelligartet pres på Serena.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU