RØNNE - Onsdag aften var der stand-up comedy med Tobias Dybvad i Musikhuzet. Showet ”Fasser partner” handlede om jagten på kærligheden.
I løbet af det sidste år har Tobias for alvor kastet sig ud i alt fra dating-apps og uopfordret social media-matching til at invitere kvinder ud, han møder på gaden.
Dybvads show var en lang perlerække af mislykkede scoringsforsøg, som publikum grinende og klappende kunne relatere sig til i en eller anden grad. Stemningen i Musikhuzet var høj, og komikeren leverede sit underholdende show levende og energisk.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.