Energiø Bornholm skal gøre Europa mindre afhængig af energi fra andre dele af verden
BORNHOLM – Energiø Bornholm bliver en vigtig brik i regeringens planer om at styrke Europas energiforsyning og gøre Europa mindre afhængig af blandt andet fossile brændsler fra ustabile regimer.
Det fastslog klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa under en debat i Folketinget med Venstres Mathilde Hjort Bressum.
– En stærk, grøn energiforsyning er forudsætningen for Danmark og Europas frihed, sagde ministeren.
Strøm til 3 millioner husstandeSamira Nawa fremhævede specifikt Energiø Bornholm, som ifølge ministeren skal levere strøm svarende til forbruget i 3 millioner husstande.
Den direkte elforbindelse mellem Danmark og Tyskland skal samtidig bidrage til øget forsyningssikkerhed og lavere elpriser.
Vækst og beskæftigelseMinisteren fremhævede desuden, at investeringerne i havvind kan skabe vækst og beskæftigelse og mindske Europas afhængighed af energi fra tredjelande.
– For mig at se er det hele sikkerhed, sagde Samira Nawa.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.