RØNNE - Fagforbundet 3F Bornholm støtter Bornholms Teaters Bornholmskrønike, hvor anden del i trilogien handler om fiskeriets nedtur.


Første del handlede om besættelsestiden, og den anmelderroste forestilling “Besat” blev set af over 4.100 i Rønne Theater.

Egnsteatrets næste del hedder “Fisk”, og tager udgangspunkt i fiskeriets og fiskeindustriens storhedstid og fald i 1980’erne og 90’erne.

Med baggrund i at KAD og SiD havde rigtig mange medlemmer, der var berørt af den situation - og at mange af dem den dag i dag er medlemmer - har Bornholms største fagforbund bevilget 20.000 kr.


Pengene kommer fra arv
Afdelingsformand Jens Skovgaard oplyser, at det hører med til beslutningen, at da en generalforsamling i 3F-klubben hos Espersen A/S i Rønne i 2013 besluttede at nedlægge klubben (der var kun tre medlemmer tilbage - red.) “arvede” 3F Bornholm i henhold til vedtægterne klubbens formue på knap 18.000 kr.

“Det indstilles, at vi i forbindelse med bevillingen afskriver disse penge, således at det i princippet er de tidligere medlemmer af den faglige klub hos Espersen, der yder det meste af bevillingen”, fremgår det af beslutningen på 3F Bornholms bestyrelsesmøde.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU