BORNHOLM – Det bliver markant dyrere at have et barn i skolefritidsordning på Bornholm fra næste år. Prisen stiger med 309 kr. om måneden.
En almindelig SFO-plads for børn fra 0. til 3. klasse stiger fra 1.776 kr. om måneden i 2026 til 2.085 kr. i 2027.
Det svarer til en prisstigning på 17,4 procent.
Stigningen skyldes ikke alene den almindelige pris- og lønregulering. Som en del af budgettet for 2027 er forældrebetalingsandelen hævet med 14,1 procent ud over den almindelige regulering.
For en familie, der betaler fuld pris i 11 måneder, svarer stigningen til knap 3.400 kr. om året.
Kildebakken Klub stiger mere moderat fra 1.133 til 1.170 kr. om måneden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.