Bornholms Dukketeaterfestival kom godt fra start, og publikummet tælles allerede i tusinder.
- Lige fra morgenstunden har der været spillet dukketeater på Bornholm, faktisk tyvstartede vi med tre små forestillinger i går. Men i alt er der indtil nu spillet 14 forestillinger og besøgstallet ligger på lige knapt 2.000, fortæller Mie Hjort fra Svanekegaarden, der er arrangør af festivalen med de mange internationale dukkeartister.
Vejret var med arrangørerne, da festivalen officielt åbnede torsdag på Store Torv i Rønne.
Formanden for Fritids- og Kulturudvalget Erik Lund Hansen (S) åbnede festivalen, og så gik det slag i slag med Dangerous Dave, Mågepige og meget andet.
- Vi glæder os til at vise alle de fantastisk forestillinger de næste fem dage, lyder det fra Mie Hjort.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.