SVANEKE - Forlaget Lindhardt og Ringhof har bedt Bornholms Regionskommune støtte udgivelsen af digtsamlingen ”Danseskole for bjørne”.

Digtsamlingen er skrevet af digteren Peter Poulsen, som er bosat i Svaneke. Forlaget søger om et tilskud på 30.000 kr.

Forlaget fortæller, at digtsamlingen forventes udgivet august.

Det er forlagets vurdering at udgivelsen vil have forholdsvist svært ved at klare sig på almindelige markedsvilkår. Derfor søges der støtte til at muliggøre udgivelsen.

78-årige Peter Poulsen har siden sin debut i 1963 udgivet en lang række digtsamlinger, romaner og oversættelser af udenlandsk poesi og prosa.

Han er kendt for sine digte, der formår at ramme samfundsaktuelle og personlige emner med præcision.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU