FILM – Rønne Bio har startet forsalget til en af årets mest ventede danske film, thrilleren ”Journal 64”, baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller.
Filmen, der har Danmarkspremiere i Rønne Bio 1. oktober, er den fjerde og sidste del om Afdeling Q med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne som Carl Mørck og Assad.
I filmen gør nogle håndværkere et uhyggeligt fund i en ældre københavnsk lejlighed, de finder nemlig tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar.
Carl Mørck og Assad kommer på sagen, og efterforskningen sender dem til en berygtet kvindeanstalt på Sprogø, hvor mystikken kun spreder sig yderligere, da fortidens rædsler begynder at spøge. Carl og Assad indleder et kapløb med tiden for at forhindre nye mord og overgreb.
”Journal 64” følger efter ”Kvinden i buret”, ”Fasandræberne” og ”Flaskepost fra P”.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.