Fortæller om jazz i Skandinavien
Olav Harsløf. Arkivfoto

Fortæller om jazz i Skandinavien

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 23-10-18 - 07:01

SVANEKE – Med støttet af Statens Kunstfond er Svanekegaarden lørdag eftermiddag vært for et foredrag om jazz i Skandinavien.

Det er forhenværende rektor for Rytmisk Musikkonservatorium og Statens Teaterskole Olav Harsløf, som holder foredraget med fotos og musikeksempler, oplyser Vibeke Eskesen, formand for Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening.

Den amerikanske jazz kom til Skandinavien med et brag i 1930’erne. Og efter verdenskrigen besøgte de store orkestre, mindre grupper og solister igen og igen København, Oslo og Stockholm.

Ikke så få af de amerikanske musikere hoppede af og tog ophold i Skandinavien. Denne musikalske indvandring gav de skandinaviske musikere en helt særlig rytmisk ”feeling”.

- Mest kendt herfor er den lokale ”jazz village” Montmartre i København omkring 1960, hvor amerikanske, danske og svenske musikere blandede sig musikalsk og skabte det internationale jazzmiljø, vi kender i dag, fortæller Vibeke Eskesen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Søndag 11-1-26 - 16:21
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 10-1-26 - 09:44
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 08:27
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 16:09
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 12-1-26 - 16:11
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU