Jørn Villumsen og Michael Petersen mødes på Svanekegaarden med stenfigurer og malerier inspireret af Bornholms kyst
SVANEKE – To gamle skolekammerater fra Skolen for Brugskunst udstiller for første gang sammen, når Svanekegaarden åbner udstillingen ”Fugl & Hav” i september.
Bag udstillingen står Jørn Villumsen og Michael Petersen, der begge gik på Skolen for Brugskunst i 1985.
Jørn Villumsen har gennem 30 år været bladtegner på Politiken og har også været bladtegner på Bornholms Tidende. Han har desuden illustreret en lang række børnebøger og undervisningsmaterialer og har nu kastet sig over stenhuggeriet.
Michael Petersen begyndte som billedkunstner og har siden arbejdet som illustrator og grafisk designer, blandt andet i København Zoo. Nu har han genopdaget maleriet.
Bornholms kyst som inspirationPå Svanekegaarden viser de to kunstnere stenfigurer og malerier med udgangspunkt i Bornholms kyst.
Der er fernisering torsdag 10. september kl. 17.00-18.30. Udstillingen kan ses fra 11. september til 18. oktober onsdag til søndag kl. 13.00-16.00.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.