Gartnervangen kan ses på museum
Arkivfoto: Bo42

Gartnervangen kan ses på museum

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 6-6-19 - 09:34

RØNNE - Fredag åbner Bornholms Museum en spændende og interessant særudstilling om det store sociale boligbyggeri i Gartnervangen i Rønne, som for få år siden var ved at udvikle sig til en ghetto - men som siden har ændret sig til det bedre.

Udstillingen hedder ”Livet i og omkring NordParken - før og nu”.

NordParken og tilstødende parcelhuskvarter ligger i Rønne Nord, tæt ved skov og strand samt skole og idrætsanlæg. Langt op i tiden var her marker, gartnerier og senere kolonihaver. I 1900 tallet kom de første huse, jernbane, slagteri mm. I 1950erne blev området for alvor udbygget med almennyttige boliger og parcelhuse.

Gartnervangen blev opført af Boligselskabet af 1942 i Rønne, nu Bo42. Det var et socialdemokratisk præstigeprojekt, hvis første byggeri var 24 rækkehuse på Fabriksvej og Almindingsvej.


Gartnervangens byggeri. Arkivfoto Bjarne Ilsted Bech

Rabarberkvarter
Gennem tiderne har ”Gartnervangen” – som området går under i folkemunde - haft et blakket ry. Det er blevet kaldt et rabarberkvarter siden de almennyttige boliger blev bygget i 1950’erne.

Det er et område med folk på overførselsindkomster, udlændinge og socialt udsatte, men det er ifølge Bornholms Museum også et område med meget andet.

Det er et sted, folk er meget glade for og trygge ved at bo i. Mange har boet her i årtier, andre vender tilbage. Et sted der rummer mange gode minder og fortællinger. Et sted der stadig udvikler sig, et sted med nye tiltag og aktiviteter.


Arkivfoto: Rønne Byarkiv

Med udstillingen kommer museet tæt på folk og deres historier, og tæt på hverdagen, nye og gamle naboskaber, nye og gamle venskaber.

“Netop elementer, der kan bidrage til en følelse af at høre til, blive set, føle sig som en del af et fællesskab – at være medborger”, hedder det i museets foromtale af udstillingen.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Fredag 6-12-19 - 06:39 GF sender 500.000 kr. retur til bilister

GF sender 500.000 kr. retur til bilister

RØNNE - GF Forsikrings lokale bilforsikringskunder kan se frem til at få 500.000 kroner retur, når selskabet i starten af det nye år deler ud af overskuddet om et led i den fælles overskudsdeling.