RØNNE – En ny masterplan lægger op til, at et kommende boligområde ved det tidligere DGI-Stadion i Rønne udvikles omkring de eksisterende jordvolde.
Stadionområdet skal bevares som et grønt, kommunalt område – en bydelspark – mens boliger placeres på de omkringliggende arealer, oplyser Bornholms Regionskommune.
Tre etaper med boligerPlanen opererer med tre boligområder, der kan udvikles i etaper, samt et område til offentlige formål.
De enkelte delområder kan udstykkes og sælges til byggeri, mens det centrale stadionområde forbliver åbent for borgere og besøgende.
Boligveje i fællesskaberVejstrukturen tager udgangspunkt i en adgang fra Torneværksvej, hvorfra en fordelingsvej følger ydersiden af jordvoldene.
Herfra skal mindre boligveje forgrene sig og skabe mindre boligfællesskaber.
Fra masterplanenDet er tanken, at fordelingsvejen kan etableres etapevist – og på sigt eventuelt føres hele vejen rundt om området.
Overordnet visionMasterplanen er ikke en færdig plan, men en overordnet vision for udviklingen af området.
De konkrete løsninger skal først fastlægges i den videre planlægning og i kommende projekter, oplyser kommunen.
Læs også:
Plan for op mod 200 boliger ved DGI Stadion i gang
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.