Der er fundet 14 guldstykker, deriblandt syv guldgubber, i Smørenge i Vestermarie.
"Med stor sikkerhed er der tale om det fundsted med mindst 20 guldgubber, som første gang blev beskrevet i 1725," siger museumsinspektør Finn Ole Nielsen fra Bornholms Museum til P4 Bornholm.
Fundene kan dateres til ca. år 550-600 efter Kristi fødsel, og de blev fundet først i maj af fritidsarkæologerne Ingvard og Jens Otto Pedersen.
"Guldgubbe" er en gammel svensk betegnelse for en lille, udskåren guldblikfigur.
Det hidtil største fund af guldgubber blev gjort i 1986 og 1987 på et stort bopladsområde på Sorte Muld ved Ibsker.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.