Harald Blåtands grav, hans guldskat og Jomsborg

HISTORISK - Jan Eskildsen, Sandvig, skriver om en ny bog om Harald Blåtand.

Under en strid med sønnen Sven Tveskæg blev Harald Blåtand ramt af en pil, der sårede ham så hårdt, at han måtte fortrække til slavernes by Jumne, der af forskere er blevet sidestillet med Julin, Jomsborg og Wolin på øen af samme navn ved floden Dziwna (tysk: Dievenow). Dziwna er en biflod til Oder, der adskiller øen Wolin fra resten af det polske fastland.

Historisk interesserede ved, at Harald Blåtand ikke kan være begravet i Roskilde Domkirke, selv om man ser et maleri af ham på en hul pille i kirken, hvor tre andre piller har indeholdt rester af personer. Det har man vidst, siden begyndelsen af 1800-tallet, da man åbnede Haralds pille og ikke fandt nogen rester.

Ifølge flere gamle skrifter – Adam af Bremens krønike, Roskildekrøniken og Saxos krønike om danernes bedrifter – skulle der ellers have været en kirke i Roskilde, hvor Harald ifølge Adam af Bremen blev ført til, for at blive begravet som den gode kristne han var.

Flere ser sammenhæng mellem hans dåb og kirkerne i henholdvis Jelling og Tamdrup. I Tamdrup kirke ses forgyldte plader, der viser Harald Blåtands dåb. Tamdrup kan som Jelling have været tænkt som dåbskirke. Begge kirker har været forsynet med kalkmalerier fra omkring 1125 af Johannnes Døberens historie.

Det ville dog have været mærkeligt, hvis sønnen Sven Tveskæg, der med en stor del af hæren havde jaget faderen og hans trofaste støtter væk, havde tilladt begravelse og eventuelt senere helgen- eller heltedyrkelse af Harald. Udgravninger i Roskilde har ikke afsløret nogen kirke, der er så gammel, og forskningsleder, arkæolog Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark mener, at det nærmest er som om, at Harald aldrig har været i Roskilde.

Nationalmuseets undersøger C.G. Schultz , der virkede ved bogværket Danmarks Kirker, mente for mange år siden, at man kunne havde blandet Haralds begravelse sammen med Sven Tveskægs, da denne også blev hjembragt – fra England – for at blive begravet. Indtil nu ved man dog ikke, hvor nogen af de to danske konger rent faktisk blev begravet.

I denne nye bog fortælles da også en anden historie. Den baserer sig på afskrift af håndskrevne kilder, kendte arkæologiske fund og opdagelsen af rester efter en hidtil ukendt bosættelse, der kan være Jomsborg (i bogen også nævnt som Jamsburgu og Jumniburch), som er nævnt i den skriftlige kilde, forfatteren til bogen har adgang til. Borgen har været gemt godt af vejen, få kilometer fra byen Wolin.

Det ville også været sært, hvis der lå en røverborg ved siden af vikingetidens handelsplads i Wolin, for hvem ville så sejle dertil? Ifølge bogen tyder det på, at Saxo havde ret, når han skrev, at der på Haralds foranledning var en hærstyrke placeret i Julin – i givet fald i Jomsborg – og at det var grunden til, at han sejlede derned sammen med sine krigere.

Adskillige fund er gjort få kilometer fra det sted, hvor en præst og medlemmerne af en menighed i 1840'erne fandt en grav i Wiejkowo, cirka seks kilometer sydøst for Wolin. Den indeholdt genstande og smykker af guld, nogle knogler samt et sværd og nogle blyplader med en biskops navn på. Ikke langt derfra er lokaliseret et sted, som kan være Jomsborg, og som svarer bedre til beretninger i sagaer og hos Saxo.

Læseren gøres bekendt med adskillige smykker og mønter af guld og sølv, der er kendt i forvejen, og som i nyere tid er henført til Harald. Man har manglet forklaringen på, hvordan de er endt på de steder, hvor de er fundet, men den får forklaring gives i bogen – arkæologer vil huske stednavnene Hiddensee og Schaprode.

Adskillige mandsnavne, som Gorm den Gamle, Harald Blåtand, hans bror Toke, Knud, GuldHarald, Harald Gråfeld og andre sættes ind i deres indbyrdes sammenhænge. Det gælder også manden, der ramte Harald med en pil, men hvad han hed, hvor han ramte, og hvor det skete, skal ikke afsløres her.

Man er godt underholdt af den gennemillustrerede bog, som naturligvis vil blive gransket af historikere og andre – det er også forfatterens ønske, men umiddelbart hænger beretningen godt sammen i al sin kompleksitet.

Harald Blåtand var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod. Han var konge i Danmark fra omkring 958 eller 964 til sin død omkring 985. Han blev efterfulgt af sin bror Toke Gormsen som konge af Danmark.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.