Helle Thorborg udstiller i Svaneke
Arkivfoto: Pernille Borenhoff / Lokalavisen.dk

Helle Thorborg udstiller i Svaneke

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-6-17 - 10:10

SVANEKE – En af Danmarks kendte kvindelige kunstnere, 90-årige Helle Thorborg, udstiller sine akvareller på Svanekegården.

Udstillingen er arrangeret af Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening, og der er fernisering lørdag den 24. juni. Herefter kan udstillingen ses alle dage til og med 30. juli.

Helle Thorborg er uddannet på Kunstakademiet, og debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling og Kunstnernes efterårsudstilling i 1952, og siden 1958 har hun været medlem af Koloristerne.

Helle Thorborg har bevæget sig vidt omkring i sin kunstneriske karriere. Måske er det hendes sjældne fornemmelse for det skrevne ord, og evnen til at se bag om bogstaverne, der også har gjort hende til en skattet illustrator.

I mange år var træsnittet Helle Thorborgs naturlige udtryk, indtil hun i 1995 vendte sig mod maleriet.

Senest har hun taget fat på at male akvareller, og det er primært de smukke akvareller, der alle er malet inden for de sidste to år, hun udstiller i Svanekegaarden.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 27-1-26 - 05:39 Sne og fygning giver glatte veje på Bornholm
NYHEDER 27.1.26 05:39

Sne og fygning giver glatte veje på Bornholm

DØDSFALD 26.1.26 16:22