ANMELDELSE - Bornholm er med i bogen Her er DK. Mere end 217 personer – forankret overalt i Danmark – bidrager til dette aktuelle og subjektive portræt af Danmark.
De otte beskriver Bornholm og Christiansø. Peter Poulsens miniaturedigt drejer som om lige dér, i rosenhaven. Jacob Ludvigsen fortæller om ekkoet i Ekkodalen, og Rakel Haslund-Gjerrild indlæg handler om pølsevognen ved Nexøs ”centrum” ved LUMI, vandrenseværket, lossepladsen og Netto. Dennis Gade Kofod har med ord, personlighed og typografi skildret udvidelsen af Rønne Havn.
Bogen blev præsenteret af forlægger Brøndum midt i København, og mange af forfatterne var mødt op til receptionen i KFUM’s store sal. Blandt dem var Erik Norman Svendsen, Knud Romer, Kaspar Rostrup og Jette Baagøe, der er en gammel ven af Bornholm.
Anne Meisner og Iselin C. Hermann har fået ideen og redigeret de 264 sider til perfektion: stramt, overskueligt og smukt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.