Hitmagere gæster Musikhuzet
Djämes Braun er nærmest fast inventar på de danske hitlister og awardshows.

Hitmagere gæster Musikhuzet

AF BJARNE HANSEN / Fredag 13-1-17 - 07:59

RØNNE - Den 4. marts spiller duoen Djämes Braun i Musikhuzet i Rønne, og det er bemærkelsesværdige hitmagere.

Siden dannelsen i 2012, hvor Djämes Braun vandt P3’s Karrierekanonen, har duoen været fast inventar på de danske hitlister og awardshows. Det store gennembrud oplevede de i 2015.

Det var året, hvor de udgav debutalbummet ”Modgift”, der indeholdt intet mindre end ni guld- og platincertificerede hits såsom ”Kvinder Og Kanoner”, Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge”, ”Traktor”, ”Farlig Tiger”, ”Duft Af Ba-Cone”, ”Ejer Det”, ”Dumt På Dig (Part II)”, ”Inficeret” og ”Fugle”.

Succesen fortsatte ind i 2016 med udgivelsen af de to gedigne radiohits ”Geronimo” og ”Ild Til Blokken” - sidstnævnte med en tilhørende nyskabende 360-graders musikvideo. 2016 blev desuden året, hvor Djämes Brauns hitkatalog rundede 35 millioner streams på Spotify alene, og gruppens musikvideoer samlet set opnåede imponerende 20 millioner visninger på Youtube.

De energiske venner tilbragte sidste års sommer på de danske landeveje, med en imponerende sommer-tour de force startende i april og sluttende i september. Touren tog dem forbi flere af landets største festivaler, hvor de bl.a. besøgte Bøgescenen på Smukfest; en koncert som blev vist på DR3.

At sommertouren sluttede var dog ikke lig med pause. I efteråret kunne man opleve Djämes Braun på TV2, hvor de, med fortolkninger af andre populære artisters sange, medvirkede i den tilbagevendende seersucces ”Toppen Af Poppen”.

Fik man ikke nok af Djämes Brauns gode humør i 2016, kan man nu glæde sig over endnu mere godt nyt. I foråret 2017 drager duoen nemlig på forårstourné, hvor de kan opleves i levende live, når de besøger flere af landets største spillesteder med et mindst ligeså levende band i ryggen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


NYHEDER 12.4.26 22:25

Næsten alle færger er til tiden på Rønne–Køge

Rettidigheden nåede 100 procent i marts
NYHEDER 12.4.26 21:37

Høj rettidighed på Rønne–Ystad

Stabil drift gennem årets første tre måneder
KULTUR 12.4.26 10:32

Michael Jackson-film får verdenspremiere i Rønne Bio

Biograffilmen er baseret på popikonets liv
NYHEDER 12.4.26 09:31
NYHEDER 12.4.26 08:21

36-årig mand tiltalt for trusler mod politiet

Skal have truet betjente med kniv, kørt spirituskørsel og uden kørekort
NYHEDER 12.4.26 08:17

Overskud efter ombygning til Bornholms Museum

Projekt på Snorrebakken afsluttet billigere end forventet
SPORT 12.4.26 00:11

Handicapidræt styrkes på Bornholm

Koordinator har bidraget til en række nye tilbud i 2025