FILM – Rønne Bio har lørdag eftermiddag Danmarkspremiere på børnefilmen ”Emoji Filmen” med dansk tale.
Animationsfilmen følger humørikonet Gene, som er den eneste emoji, der er født uden et filter, og derfor kan lave flere grimasser.
Humørikonet kommer en dag til at lave det forkerte ansigt i en tekstbesked og bliver udvist, til hvor ubrugte emojier hænger ud. Her møder han Hi-5 og Jailbreak, der vil hjælpe Gene med at finde sin sande plads.
Sammen tager de på en rejse, hvor ingen har været før, nemlig Skyen, for at finde den kode, der kan fikse Gene.
Men en større fare truer alle humørikonernes skæbne inde i telefonen, så de tre venner må nu redde deres verden, før den bliver slettet for altid!
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.