Rønne Bio har torsdag premiere på "Gulliver's Travels - 3D", der er den moderne udgave af Jonathan Swifts klassiske fortælling.
Jack Black spiller hovedrollen som Lemuel Gulliver; en kæmpende forfatter, der leverer post rundt på avisen The Times.
For at imponere rejseredaktøren vover Gulliver sig endelig ud på uudforsket grund, da han sejler med en båd til Bermuda Trekanten. Men på den stormfulde rejse lander han på en meget anderledes ø, nemlig en ø som er befolket af en mini-civilisation kendt som lilleputterne.
Efter en hård begyndelse bliver den kæmpestore Gulliver en inspiration for hans nye, små venner og de begynder hver især at lære noget fra hinanden. Han fører lilleputterne til sejr over deres naboer efter et stort slag mod en mekanisk kæmpe, og det viser sig at være en på alle måder lærerig kamp for store og små.
Filmen vises i Rønne Bio kl. 15:10 til og med søndag.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.