RØNNE – For et år siden meddelte Bornholms Regionskommune, at den ikke vil blive ved med at betale huslejen for Jazzklub Bornholm i Raschs Pakhuz i Rønne.
Jazzklubben kan imidlertid stadig ikke selv betale huslejen, og havde søgt om et tilskud på 8.800 kr. til afholdelse af fire koncerter med bornholmske amatørmusikere. Beløbet skal dække huslejeudgifter til Raschs Pakhuz, hvor koncerterne skal finde sted.
Kommunen har dog givet en underskudsgaranti på 4.400 kr.
Jazzklubben gør gældende, at den ikke har indtægter, da entréindtægten går til orkestrene.
Der forventes fra 30 og op til 100 tilhørere til arrangementerne. Medlemmer betaler minimum 50 kr. og ikke-medlemmer minimum 90 kr. i entré.
Jazzklubben har over for kommunen fremført, at støtte fra fonde til den ansøgte aktivitet er ikke realistisk. Dog er der søgt tilskud fra Rønne-Knudsker Byting til ekstraordinære koncerter.
Det fremgår af ansøgningen til kommunen, at det har stor betydning for øens amatørjazzliv, at lokale orkestre har mulighed for at optræde offentligt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.