SVANEKE - Søndag eftermiddag er jungleorkestret tilbage i Svaneke.
Det er blevet en sommertradition, at Pierre Dørge & New Jungle Orchestra gæster Svanekegaarden.
I mere end 40 år har New Jungle Orchestra, under ledelse af den karismatiske Pierre Dørge, defineret en lyd og et musikalsk udtryk, der opsamler inspirationer fra hele verden. Fra Grønland til Sibirien, fra Indien til USA, fra Afrika til Mellemøsten - NJOs musik er en fusion af kulturer, der taler til både hjerte og sjæl.
Orkestret er kendt for sin eksplosive hornsektion og rytmegruppe, der leverer alt fra dybt swing til kollektiv free jazz, impressionistisk klaver- og keyboardspil og virrende afroblå guitar.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.