Teaterforeningen Bornholm præsenterer den anmelderroste musical PIXIE på Rønne Theater
RØNNE – Hvor langt vil man gå for at høre til? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i ungdomsmusicalen PIXIE, som Teaterforeningen Bornholm præsenterer på Rønne Theater torsdag 29. oktober kl. 19.30.
Forestillingen fra Teater V handler om gymnasietidens fester, forelskelser og venskaber – men også om ensomheden, når fællesskabet pludselig forsvinder.
Hovedpersonen Pixie gør alt for at passe ind i den populære vennegruppe Disciplene. Men efter gymnasiet opdager hun på sociale medier, at vennerne fester videre uden hende.
Skrevet af 24-årigMusicalen er skrevet og komponeret af 24-årige Sofie Riis Endahl med udgangspunkt i hendes roman Pixie lever stadig.
Fem unge skuespillere medvirker, heriblandt Line Weien Hoffmann i titelrollen.
Forestillingen varer cirka to timer inklusive pause, og bagefter kan publikum møde skuespillerne til en samtale.
Teaterforeningen Bornholm opfordrer også forældre, lærere og andre voksne til at opleve forestillingen, der sætter fokus på unges sociale pres og behov for at høre til.
Unge under 25 år tilbydes billetter til reduceret pris.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.