SVANEKE – Der er overhængende fare for at fem koncerter i Kulturhuset Frem i Svaneke lige som i fjor vil give underskud, fordi publikum er for lille.
Musikforeningen NoName har derfor søgt om en underskudsgaranti på 10.000 kr. og et tilskud på 5.000 kr. fra Bornholms Regionskommune.
To af koncerterne arrangeres i samarbejde med Musikhuzet Bornholm, mens de resterende tre koncerter arrangeres udelukkende af NoName.
Kulturhuset Frem oplyser, at budgetterne for koncerterne er udarbejdet på baggrund af 100 tilhørere. Der søges en underskudsgaranti til at dække udgifterne, såfremt der kommer færre tilhørere.
Ifølge ansøger er de ansøgte beløb udregnet på baggrund af en gennemsnitlig risiko for underskud på 2.000 kr. pr. koncert.
Sidste år oparbejdede Musikforeningen NoName efter fire koncerter et så stort underskud, at det var nødvendig med 3.000 kr. i ekstra kommunal støtte ud over en underskudsgaranti på 12.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.