Danske kunstmuseer melder om besøgsfremgang på grund af det dårlige sommervejr, men Bornholms Kunstmuseum i Rø kan kun lige holde skansen.
Museumsleder Lars Kærulf Møller ikke er begejstret over det ustadige sommervejr.
”Det, vi kan se, er, at der kommet færre turister til øen, så vi kan ikke bare stikke armene i vejret og sige ”sikke en dejlig sommer”. Vi holder nogenlunde skindet på næsen med hensyn til antallet af besøgende i forhold til sidste år, men det gør vi kun i kraft af vores gode udstillinger,” siger Lars Kærulf Møller til Kristeligt Dagblad.
Publikum har svigtetBornholms Kunstmuseum har på få år haft en nedgang i det årlige besøgstal på over 20.000. Det svarer til et fald på omkring en tredjedel.
Museet har omkring 38.000 gæster. Det er over 20.000 færre end i 2007, hvor kunstmuseet havde 58.272 betalende gæster.
Bornholms Kunstmuseum blev grundlagt i 1893 i Rønne som en del af Bornholms Museum, men har efter 1971 været et selvstændigt museum og siden 1993 haft til huse i nyopførte bygninger ved Helligdomsklipperne i Rø.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.