RØNNE - Installationskunstneren Camilla Howalt, Rønne, har søgt Bornholms Regionskommune om over 130.000 kroner i støtte til forskellige projekter.
Camilla Howalt ansøger om et tilskud på 12.000 kr. til en Fine Art folder og et tilskud på 80.000 kr. til en guide om Kunst i det Offentlige Rum.
Med de to hæfter ønsker ansøger at synliggøre og skabe en øget bevidsthed om Fine Art Kunsten og den offentlige kunst på Bornholm.
Ansøger har modtaget tilsagn om 20.000 kr. fra Sparekassen Bornholms Fond til Fine Art folderen.
Camilla Howalt ansøger også om et tilskud på 24.000 kr. til udstillingen Kintsugi: Berøringens Anatomi, som finder sted på Svanekegården i perioden 3. februar – 5. marts 2017.
Udstillingen handler om kommunikation og tager ifølge ansøger udgangspunkt i et snapshot fotografi, hvor der indgår brudstykker af forskellige tekster i blindskriften braille. Derudover indgår en lysoptagelse udarbejdet med hjælp fra Gry Bagiø. Der vil blive udarbejdet en introduktionsfolder til udstillingen med teksten fra udstillingen og et Braille alfabet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.