PEDERSKER – Bornholms Regionskommune er blevet bedt om et tilskud på 30.000 kr. til restaurering af et vægmaleri i Pedersker.
Ansøgningen kommer fra Ketty Petersen, da maleriet er placeret på hendes væg ud til en parkeringsplads. Ifølge ansøger er maleriet, der er malet af den tyske kunstner Jan Birkholz, en turistattraktion.
Ketty Petersen har været i kontakt med kunstneren, som oplyser, at en restaurering vil koste 15.000 kr. og tage 14 dage.
Ketty Petersen vurderer, at projektet vil koste 30.000 kr. inklusiv maling. Udgifter til kost og logi dækkes af Ketty Petersen.
Ketty Pedersen oplyser, at såfremt maleriet ikke bliver restaureret, vil væggen blive pudset op og malet hvid.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.