RØNNE – 33-årige Mikkel Boe Følsgaard, der er født i Rønne, er blandt de nominerede til Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen, som uddeles 17. marts på Folketeatret.
Mikkel Boe Følsgaard er nomineret i kategorien bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i "Den bedste mand", som handler om bokseren Jørgen "Gamle" Hansen.
Mikkel Boe Følsgaard fik sit store gennembrud som den syge kong Christian 7 i ”En Kongelig Affære” og blev folkeligt kendt med tv-serien ”Arvingerne”. Han har også spillet med i ”Under Sandet”, "Rosita", "Sommeren ´92" og "De standhaftige". og regnes af mange for Danmarks næste store filmstjerne.
Som 12-årig spillede han rollen som den lille Carl Jacobsen i tv-serien ”Bryggeren”.
På trods af at han ikke var færdiguddannet fra Statens Teaterskole, vandt han i 2012 en Sølvbjørn ved Filmfestivalen i Berlin for bedste mandlige hovedrolle, for sin rolle som Christian 7. i En kongelig affære. I 2013 vandt han endvidere en Bodil for bedste mandlige hovedrolle samt en Robert for bedste mandlige birolle i samme film.
I 2015 vandt han en Robert for bedste mandlige birolle for rollen som Emil i Arvingerne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.