Morten Schantz Trio gæster Svanekegaarden på onsdag med telepatiske rytmer.
Trioen tæller udover pianisten og komponisten Morten Schantz, bassisten Morten Ankarfeldt og trommeslageren Janus Templeton.
Ifølge Mie Hjort fra Svanekegaarden er der tale om tre dygtige unge og flittigt benyttede jazzmusikere – og publikum kan godt forberede sig på et festfyrværkeri af toner, telepatiske rytmer og et lysende bud på jazzmusik anno 2015.
Kompositionerne er primært skrevet af Schantz selv, men gruppen holder sig heller ikke tilbage for at kaste sig ud i dristige fortolkninger af blandt andre Peter Gabriel og Jeff Buckley.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.