GUDHJEM - Bornholms Museumsfond er blevet en realitet, og den får tidligere dommer på Bornholm, Flemming Schønnemann, Kgs. Lyngby, som bestyrelsesformand.
Fonden er stiftet 20. november med en kapital på 300.000 kroner, oplyser Erhvervsstyrelsen.
Fondens formål er at yde støtte til drift af museer på Bornholm ved at opføre og erhverve, eje, tilpasse til museumsformål, vedligeholde og udleje bygninger med mere til de statsanerkendte museer på Bornholm og derved støtte almennyttige og alment velgørende kulturelle formål på Bornholm med forprioritet for museer og lignende. Fonden kan drive virksomhed gennem datterselskaber, hvis aktiviteter ligger indenfor fondens formål.
Bestyrelsen består foruden Flemming Schønnemann af Eva Christina Dideriksen, museumsleder Lars Kærulf Møller, Louise Stamer og Hanne Egede Strøby.
Fonden har adresse på Bornholms Kunstmuseum i Rø.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.