RØNNE – Bornholms Musikfestival 2017 får et kommunalt tilskud på 20.000 kr. til indeværende års festival.
Det er 10.000 kr. mindre end der var søgt om via Musik- og Teaterrådet.
Festivalen byder på 10 klassiske koncerter med unge musikere under uddannelse og anerkendte kunstnere og ensembler. I år præsenteres blandt andre Andrea Pellegrini, Bjarke Mogensen, barokensemblet Ensemble Øresund og blæserkvintetten Carion.
Ansøger oplyser, at der desuden er planlagt en komponistaften med komponisten Martin Åkervall.
Festivalens formål er at synliggøre den klassiske musikscene for et bredt publikum og give unge musikere en mulighed for at profilere sig.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.