RØNNE – Bornholms Musikforening forventer, det bliver svært at få økonomi i en koncert med Esbjerg Ensemble.
Koncerten afholdes 30. april i Baptistkirken i Rønne, og foreningen har søgt Bornholms Regionskommune om en underskudsgaranti på 20.000 kr.
Koncerten er et alternativ til den årlige symfonikoncert med et landsdelsorkester, som foreningen tidligere har afholdt, men som ikke længere er muligt på grund af økonomiske årsager.
Ensemblet består af otte musikere, som vil præsenterer musik af Francois Devienne, Per Nørgård og Johannes Brahms.
Det samlede budget er på 35.000 kr. og der budgetteres med entreindtægter på 9.000 kr., hvilket resulterer i et finansieringsbehov på 26.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.