RØNNE - Den første lørdag i februar åbner spillesteder i hele Europa dørene for publikum og inviterer dem til at gå på opdagelse i, hvad der sker bag scenen.


Som en del af Open Club Day åbner Musikhuzet Bornholm dørene for interesserede gæster tre timer før aftenens afskedskoncert med Wafande.

Når Musikhuzet åbner dørene for interesserede lørdag 1. februar kl. 17:00, vil gæsterne blive vist rundt på en spillestedssafari med bl.a. fremvisning af nogle af backstage områderne, høre lidt om stedets teknik, få snak med en af stedets bookere og den markedsføringsansvarlige og få information om, hvad det vil sige at være frivillig medarbejder i Musikhuzet.


Her kan publikum møde de ansatte og de frivillige, der arbejder på spillestedet og høre om spillestedets historie. Og måske er man så heldig, at der er mulighed for overvære lidt af lydprøven inden aftenens koncert.

Det er gratis at deltage i Open Club Day i Musikhuzet, men det kræver tilmelding, og der er begrænset kapacitet. Du kan tilmelde dig på Musikhuzets hjemmeside www.musikhuzet.dk. Arrangementet forventes at vare cirka 1½ time.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU