RØNNE - Musikhuzet i Rønne har indgået et nyt samarbejde med Smedjen i Tejn for at bringe livemusik til Nordbornholm i vintermånederne.
Samarbejdet bygger på Musikhuzets erfaringer med succesfulde koncerter uden for Rønne og skal skabe kulturelle oplevelser i en ellers stille tid.
Samarbejdet har fokus på at favne et bredt publikum året rundt.
Den første koncert finder sted fredag den 21. februar 2025, hvor Micky Skeel gæster Smedjen. Billetter kan købes via Musikhuzets hjemmeside og i Kulturbutikken på Store Torv i Rønne.
- Smedjen er det perfekte sted til intime koncerter om vinteren. Vi glæder os til at bringe musikoplevelser tættere på folk og skabe nyt liv på Nordbornholm, siger Peter Andreas Harteg fra Musikhuzet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.