IBSKER – Nu afdøde politiker, minister og landmand Niels Anker Kofoed startede sin erhvervskarriere allerede som barn.

Det fortæller han i bogen ”Det gik udmærket - Fra Knarregaard til Christiansborg”, der er skrevet af journalist Jette Hvidtfeldt, og udkommer 18. juni.

I kapitlet, som handler om Niels Ankers opvækst hos farbror Gunnar og tante Astrid på Knarregård i 30’erne, fortæller han, at han af sin farbror lærte at spare op til det, man gerne vil have.

”Jeg begyndte at spare op, da jeg var fire år. Da fik jeg sådan et ”sparemeter”. Man skulle putte tiører i, og når sparemeteret var fyldt, var der en søjle på ti kr. Den gik jeg i banken med og fik sat pengene ind på en konto. Jeg fik min første bankbog i 1934, da jeg var fem år. Da jeg blev lidt ældre, tegnede farbror Gunnar en forsikring for mig i Hafnia, og så fik jeg en sparebøsse fra Hafnia af kobber eller bronze med lås til! Nu var det den, jeg brugte.

Jeg fik aldrig lommepenge. Men hvis jeg lugede roer, fik jeg så og så meget pr. række, og det forhandlede farbror og jeg selvfølgelig om. Jeg fik måske 25 eller 30 øre pr. række. Jeg - og mine søskende, hvis de var hos mig - hjalp også til med høsten. Hvis vi hjalp en halv dag, fik vi en krone eller to. Man skulle yde for at nyde. Vi blev opdraget til, at vi ikke fik noget gratis”.

Solgte kaniner
Niels Anker Kofoed fortæller også i bogen, at han havde kaniner, da han gik i skole.

”Det var en god forretning, for jeg betalte ikke noget for foderet. Kaniner formerer sig hurtigt, og jeg fodrede med mælkebøtter, og om vinteren hentede jeg roer hos køerne og korn hos grisene.

Kaninerne solgte jeg enten ti ad gangen til fjerkræslagteriet eller mod bestilling til private. Så slagtede og flåede jeg dem selv og sendte skindene til garveren og fik penge for dem også. Mod slutningen af besættelsen kunne jeg opnå den store sum af 30 kr. for en slagtet kanin inklusive skindet. Det var mange penge”.

Skød egern
Den foretagsomme dreng fandt også ud af, at egernskind også var meget værdifulde.

”En kammerat og jeg skød egern med en slangebøsse i en plantage i nærheden. Den største fangst, vi havde, var engang, vi kom hjem med 25 egern, men da var vi også startet ved halv 9-tiden om morgen. Den ene dag samlede vi stenene sammen, og den næste dag kom vi hjem kl. 4 om eftermiddagen. Det var strengt at skulle flå 25 egernskind, men på den måde tjente vi penge. Det har helt sikkert også reduceret egernbestanden under krigen, men det hjalp på fuglelivet. Småfuglebestanden kom vældigt op lige efter krigen”.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.