FILM – Rønne Bio har 1. november Danmarkspremiere på den nye store Walt Disney-film ”Nøddeknækkeren og de fire kongeriger”.
Det er Lasse Hallströms filmatisering af Tjajkovskijs ballet og E.T.A. Hoffmanns roman ”Nødeknækkeren og Musekongen”.
Disney-filmatiseringen følger pigen Clara, der søger efter nøglen til en uvurderlig skat og ender i en eventyrlig verden opdelt i fire riger.
Clara møder soldaten Philip, en gruppe mus og regenterne fra tre af rigerne, og sammen drager de til det fjerde rige, hvor nøglen måske befinder sig.
Med den nye version af ”Nøddeknækkeren” fortsætter Disney rækken af live action-eventyr, som har været en stor trend de seneste år, med bl.a. ”Skønheden og Udyret” og ”Junglebogen”.
På rollelisten ses blandt andre Keira Knightley, Jack Whitehall, Morgan Freeman, Mackenzie Foy og Helen Mirren.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.