ØSTERLARS - For mange siden havde jeg besøg af en svensk historiker, der bor i Skara Stift, som blev oprettet i 1000-tallet af Oluf Skötkonung i området Västergötland (VG). Her findes flere interessante kirker f.eks. Husaby og Varnhem samt Forshem Kirke, som er indviet til Den Hellige Grav i Jerusalem. Men her er også mere end 400 helt specielle liljesten, hvis lige bortset fra deres dekorationer ikke findes andre steder.

Liljesten er lodretstående stenplader, som har fået navnet på grund af deres dekorationer med mønstre i form af blade, planteslyngninger og hjertemotiver, ofte med form som et (livs-)træ. Stenene har stået på kirkegårde, ved kirker og gravsteder.

Inspiration fra øst eller vest
Nogen mener, at inspiration til dekorationerne blev hjembragt af vikinger eller senere handlende fra Østen med besøg i Konstantinopel. Andre har ment, at stilen fandtes i Storbritannien og derfra kom til VG. Ingen ved det med sikkerhed.

Et faktum er at mønstre på nogle stene kan minde om motiver, der kan ses i Hagia Sofia, den enorme centralkirke i Konstantinopel (nu Istanbul), som efter at have været ændret til museum blev ændret til at være moske.


Østerlars kirkes nordportal
Under historikerens besøg på Bornholm var vi ved Østerlars Kirke, hvor vi i nogle minutter berørte og betragtede nordportalen og dens tympanon, feltet over døren, som er udsmykket med et græsk kors, omkranset af to cirkelformede, snoede tove, der kan anses for at være apotropæiske - ondtafværgende. Til hver side for dette motiv ses akantusblade.


Øverst en tegning af tympanonen i Østerlars Kirkes nordportal, nederst et kors fra en armensk khatchkar dateret til 9. årh. (fra Nitenberg: Liljestenar och stavkorshäller 2009).


Akantusblade er benyttet som dekoration i stenarbejder i mere end 1000 år, og de ses på ældgamle søjlekapitæler, gravmæler, liljesten og på døbefonte, også i Danmark. I chefarkæolog Finn Ole Nielsens bog om middelalderens Bornholm ses en tegning af motivet i ovennævnte tympanon, som nu er meget eroderet.


Kom Østen til Scandinavian?
Når tegningen af tympanonen sidestilles med foto af en armensk korssten (khatchkar) fra 9. århundrede, kunne man tro, at vi havde haft besøg østfra, eller at en skånsk stenmester havde haft det. Ingen ved det, men hvorfor ikke; historien fortæller, at der i 11. årh. blev registreret tre armenske missionsbiskopper på Island.

Hvis du vil vide mere om liljesten og debatten om dem, kan du med fordel begynde på dette link: https://bit.ly/3Ds18WN

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.