Sølvbjørnvinderen Pernille Fischer Christensens "En familie" får torsdag Danmarkspremiere i Rønne Bio.
Filmen havde premiere på filmfestivalen i Berlin, hvor den vandt den internationale filmkritikersammenslutnings pris, FIPRESCI-prisen. Efterfølgende vandt filmen den prestigefyldte hovedpris ved Los Angeles Film Festival.
"En familie" er fortællingen om familien Rheinwald. Rikard Rheinwald driver et hæderskronet bageri. Hans datter Ditte er en ung fremadstormende galleriejer. Da Ditte får tilbudt drømmejobbet i New York, beslutter hun og kæresten Peter at rejse.
De er unge, livet er sjovt og alt kan ske. Men før hun når så langt, bliver Rikard alvorlig syg. Han støtter sig til Ditte, der må lægge sit eget til side og træde til og overtager bageriet. Peter trækker fra den anden side og synes, hun svigter deres drøm om det, de skulle nå sammen.
Pludselig er livet ikke så enkelt mere.
På rollelisten ses Jesper Christensen, Lene Maria Christensen, Pilou Asbæk, Line Kruse og Anne Louise Hassing.
Rønne Bio viser filmen til og med 9. marts.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.