RØNNE – Medlemmer af Rønne Brandmandsforening arbejder ihærdigt på at få etableret i brandmuseum i Rønne.
Brandmand Jens Kruse er meget aktiv, og sammen med nogle andre i foreningen har de gennem flere år samlet en masse gammelt udstyr og effekter.
De mange gamle ting står rundt omkring, og på Falcks station i Rønne opbevares mange af tingene.
Planen er, at der skal laves en slags museum, med gamle uniformer på dukker, billeder og mange andre effekter fra både biler og stationer.
Da der forleden var nytårsparole i Rønne Brandmandsforening blev mange at de spændende sager taget nærmere i øjesyn.
Tidligere brandinspektør Steen Finne Jensen fandt blandt andet et gammelt røgdykkerapparat helt tilbage fra krigens tid.
Jens Kruse kunne fremvise en brandhjelm og noget tøj, som de havde haft liggende på Almegårds Kaserne.
Steen Finne Jensen (T.h) fandt mange sjove ting i bunkerne.Renoverer hestesprøjteRønne Brandmandsforenings Bevaringsfond og Jens Kruse satser også på at få renoveret en gammel hestesprøjte, som har været benyttet i Rønne. Den er Rønnes sidste, den tilgik brandvæsnet engang i 1800tallet.
Planen er at restaurere den så originalt som muligt, og hvis det er muligt således at man kan spænde et par heste for.
Sprøjten er den sidste ud af seks sprøjter og fire vandvogne, som korpset havde fra omkring 1874 og frem til 1924, hvor man begyndte at motoriserer korpset, fremgår det af Rønne Byrkiv
Arkivfoto: Bornholms ByarkivFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.