RØNNE – Bornholms Dukketeaterfestival 2017 håber, Bornholms Regionskommune vil bidrage med et tilskud på 50.000 kr.
Det er fem gange så meget som for to år siden.
Aktuelt skal pengene benyttes til indkøb af danske og udenlandske forestillinger til årets festival, som finder sted 7.-12. september.
Festivalen er gratis, og der forventes et publikumsantal mellem 6.000-7.000 personer. Der afholdes gratis forestillinger og workshops for skoler og institutioner foruden gratis offentlige forestillinger.
Det samlede budget er på 825.000 kr. og der er søgt støtte på i alt 332.000 kr. fra en længere række af fonde. Ansøger har på ansøgningstidspunktet modtaget bevillinger for i alt 167.500 kr., og der afventes stadig svar fra 30 fonde.
Ansøger oplyser, at der er en egenfinansiering til en værdi á 190.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.