HASLE - Spillemandsgruppen ”De Farende Svende” fra Nykøbing Falster er på tur på Bornholm i starten af oktober.
Gruppen spiller blandt andet på plejecenter Toftegården i Hasle 12. oktober.
Gruppen blev stiftet i marts 1990 som trio og i 2016 som kvartet. Repertoiret er dansk musik a’ la ”De Gyldne Løver”, ”Tør Fisk”, Ove Bager og ”Fynsk Harmoniforvirring”.
- Vi har spillet langt over tusind jobs overalt i Danmark, og flere gange på Bornholm, fortæller Peter F. Hansen.
Gruppen udgav deres CD nr. 9 i marts, og ”Tørstige Spillemænd” er titelmelodien.
Besætningen består af Michael Krog (Harmonika og Vokal), Rudi Christensen (Vaskebræt og Vokal), Johnny Aasberg (Bas og Vokal) og Peter F. Hansen (Banjo og Vokal).
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.