Søndag eftermiddag besøger 30-årige Kira Martini Raschs Pakhuz i Rønne med sin kvintet.
Sangerinden Kira Martini er af autodidakt støbning. Hun har lært det hun kan, i den gode gamle ”livets skole”, og af de ældre kollegaer, som har taget hende med under vingerne. I Københavnske jazznætter har hun beslutsomt siddet ind, når lejligheden bød sig, og siden rejste hun et års tid til Brasilien for at lære sig sproget og melodierne, og erhvervede sig undervejs ved at gigge med lokale musikere og solo med sin guitar.
Kira Martini fik sit gennembrud på den danske jazzscene i sommeren 2013 med jazz'debuten ”Kira Martini presents MARTINI*S”. Et album hvor hun ønskede at mikse sine to yndlings universer indenfor jazzen, nemlig New Orleans og Brasiliens farverige verdener.
Holdet bag Kira er et velvalgt og velkendt sammenstykket orkester, med de tre frontløbere på hornene, Fessor, Nulle og Peter Marott, og den swingende rytmegruppe bestående af Mads Søndergaard ved tangenterne, svenske Joel Illerhag på bassen og Morten Ærø bag trommerne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.